Legerum i kirken til de mindste
- Detaljer
- Oprettet Fredag, 15 april 2011 15:18
- Skrevet af Thyge Enevoldsen
Legerum til de mindste - med udsyn til kirkerummet og med højtaler .
Da Grønnevang kirke i sin tid skulle "designes" var alle opmærksomme på, at den nye kirke skulle være et optimalt sted at være også for børn og børnefamilier. Et små-børne-rum med udsyn til kirkerummet var med i toppen af ønskelisten i planlægningen af det nye kirkebyggeri. Som små-børnsforældre skulle man ha´ et sted at gå hen med de små, hvor man stadig kunne følge 100% med i gudstjenesten. Og sådan et rum har vi så sandelig fået i den nye Grønnevang kirke - med masser af legesager, legetæppe på gulvet, højtaler og gulv-til-loft-vinduer ind til kirkerummet.
Småbørnsforældre og småbørn nyder rummet rigtig meget - som et godt sted at være under prædikenen, eller hvis der er behov for leg og udfoldelse eller gråd/trøst på andre tidspunkter under gudstjenesten. Og andre i kirken, som har brug for ro under prædikenen, synes også, at rummet er en god "opfindelse".

