Børnenes påske-landskab.
- Detaljer
- Oprettet Fredag, 22 april 2011 23:54
- Skrevet af Thyge Enevoldsen
Getsemane, Golgata og gravhaven - Påskens historier blir´ synlige gennem børnenes påskelandskab.
Hvert år til påske er børnenes påskelandskab klar til at fortælle og rumme påskedagenes begivenheder. Påskelandskabet er kreeret af børnetræfs-lederne i Grønnevang og er placeret på et bord ved udgangen fra kirkerummet.
Skærtorsdag efter aftengudstjenesten kan vi se Jesus, bedende og bange i Getsemane have, mens hans disciple er faldet i søvn (1. foto). De havde lovet at våge med ham gennem natten. Men det lykkedes ikke for dem.
Langfredag formiddag efter gudstjenesten ser vi Jesus korsfæstet - omgivet af soldater og andre sørgende eller nysgerrige (2. foto).
Senere lægges Jesu lig i graven - og stenen sættes for indgangen. Soldater holder vagt. Alt håb er ude. (3. foto).
Efter gudstjenesten påskemorgen er stenen væltet fra graven. Soldaterne er væltet omkuld og besvimet af overraskelse. Englen sidder ved graven med godt budskab !! (4. foto) Jesus er opstået fra de døde !! Glædelig påske !!

