Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Kvindeklynge

Har du lyst til at mødes med andre kvinder i kirken og dele hverdagsliv og troen på Gud?

Længes du efter et åbent forum, hvor der er plads til at tale sammen om de udfordringer, tanker og spørgsmål, vi går med som kvinder, mødre, kærester, ægtefæller, kolleger?

Kan du lide hyggelig caféstemning med lovsang, samvær, bøn og snak over en kop kaffe/te?

Så er kvindeklyngen helt sikkert noget for dig!

Vi mødes ca. en gang om måneden - starter aftenen med lovsang og slutter af med forbøn.

Indimellem snakker vi sammen, deler liv sammen, hygger os og lærer hinanden bedre at kende.

Nogle gange har vi undervisning eller et oplæg om et emne ved en kvinde fra vores egen eller fra en anden menighed til fælles inspiration og opbyggelse.

Det er gratis at være med - kirken giver kaffe/te, og hver især tager lidt lækkert med til fælles hygge.

Ses vi?

Det betyder påsken for mig

Lis har hele sit liv siddet i kørestol og har problemer med at trække vejret. Trods det har hun en ukuelig livsglæde, som hviler i troen på et evigt liv efter døden.

Læs hendes stærke vidnesbyrd i denne artikel om, hvad påsken og opstandelsen betyder for hende ind i den situation.

 

Artiklen er skrevet af Karin Borup Ravnborg og bragt i Luthersk Missions avis Tro&Mission nr. 07, 2020. Foto: Finn Hansen.

”Hvor er jeg glad for, at jeg har fået troen på Jesus og lært hans kærlighed at kende. Det giver mig styrke til at leve i noget, som først bliver helbredt, når jeg engang kommer hjem til Gud.”

Sådan siger 61-årige Lis Limborg fra Hillerød. En alt for tidlig fødsel, hvor hun ikke fik ilt nok, gav hende skader på centralnervesystemet. Det betyder, at hun er lam fra armene og ned, sidder i kørestol og er afhængig af hjælp til de fleste basale ting. Desuden har hun udviklet en medfølgende lungesygdom, som gør hende ekstra sårbar – ikke mindst i denne tid med risiko for corona-smitte.

Alligevel frygter Lis ikke døden, og hun lader sig ikke kue af sin livssituation. Den kristne tro, hun fik med sig fra sit barndomshjem, bærer hende i de vanskeligheder og begrænsninger, hun står over for.

”Jeg har oplevet, at Gud altid vil være hos os i alle situationer. Det gør mig tryg,” siger hun.

Mødte Gud i en drøm

Da Lis var 16 år gammel, blev hun tilbudt en operation af en læge, der mente, han kunne hjælpe hende med at komme til at gå. En stor flok unge fra den kristne ungdomskreds, hun kom i, bad for hende. Operationen mislykkedes. Men mere end at ærgre sig over, at hun ikke blev helbredt, var Lis’ største bekymring, hvordan hun skulle fortælle det til de mange unge, der havde bedt for hende.

”Jeg kunne jo ikke gå tilbage til dem og sige, at Gud havde fortrudt. Hvad skulle jeg sige, så de ikke mistede troen og tilliden til ham? Jeg bad meget til Gud om at vise mig, hvad jeg skulle gøre.”

Få dage efter operationen, hvor Lis lå og døsede, fik hun en drøm, som hun selv betegner som en nærdødsoplevelse: Hun så sig selv løbe på en eng hen mod et stærkt lys, og hun hørte Gud tale.

”Han sagde til mig: ’Tag det roligt, Lis. Jeg ved godt, hvad I spørger om. Men jeg skal bruge dig, som den, du er. Og du skal få lov til at gå senere hjemme hos mig!’ Det var ikke det svar, jeg ventede. Men det var det svar, jeg skulle bruge – et løfte om evigt liv og glæde hos ham.”

Med kørestolen i nattelivet

Trods sit fysiske handicap og de begrænsninger, det medfører, lever Lis et aktivt liv. Hun er engageret i arbejdet i Grønnevang Kirke, der ligger tæt på hendes hjem, så det er nemt for hende at køre derhen i sin elektriske kørestol.

Hun har i mange år været engageret i kirkens børne- og ungdomsarbejde og er også – når arbejdet ikke er lukket ned - med på gaden som frivillig i Kirke Care, der er et tværkirkeligt diakonalt initiativ i Hillerød midtby. En lille time før midnat får hun assistance af sin hjælper til at få ”Kirke Care”-jakken på og blive kørt ned i byen, hvor en lille gruppe af frivillige mødes for at bede, inden de går ud i nattelivet.

For hende er kørestolen ikke en hindring – snarere en ”døråbner”.

”Jeg får nærkontakt med rigtig mange mennesker, som viser mig respekt for den, jeg er, og det, jeg gør.”

Ikke så få børn har i tidens løb fået en tur med Lis i kørestolen eller hængt bagefter den på rulleskøjter, hygget og holdt i hånd. Og mange unge har nydt godt af Lis’ nærvær på konfirmandlejre og i ungdomsgruppen.

Forår og opstandelse

Som alle andre oplever Lis selvfølgelig også afmagt og bekymring i hverdagen, men hun er taknemmelig for, at Gud har givet hende et lyst sind, så hun stadig kan nyde hans gode gaver til hende, som for eksempel en køretur ud i det spirende forår

”Det er fantastisk, at Gud kan dreje alting til, at jeg stadig har glæden. Og det er en glæde, der varer ved – også på den anden side af døden. Alt det, jeg ikke når at få her i livet, det får jeg hjemme i Himlen.”

”Livet er skrøbeligt. Det bliver vi især mindet om lige nu med corona. Jeg kan ikke gå, men der skal kun et pust af virus til at ramme os, så bliver vi alle sat til vægs. Vi har brug for et håb, der er større end det, vi selv er herre over og kan præstere.” 

Lis nævner et bogcitat, hun lige har hørt, som er blevet vigtigt for hende i denne sammenhæng:

"Jeg løber gerne risikoen for at blive snydt. Jeg tror hellere for meget end for lidt. Af den enkle grund, at jeg ved, at jeg selv havde været dømt ude, hvis der ikke havde været mennesker, der var blevet ved med at tro på mig i de perioder, hvor jeg ikke var i stand til at tro på mig selv."

Vi skal bevæge os mod nye møder

og blive snydt mindst én gang til,

men tilliden, som Kristus har vundet til os,

er større, end al magt og ondskab vil."

Glæder mig til at løbe rundt i himlen

Her er netop påskens budskab om, at lidelsen og døden ikke er det sidste,  en kæmpe trøst for Lis.

”Opstandelsen er en fantastisk ting. Tænk at være omsluttet af den kærligste styrke, der har sit udspring i det, som Jesus har gjort for os.”

”Jeg glæder mig da til at kunne løbe rundt i Himlen. Men det, jeg glæder mig allermest til, er at skulle se alle dem igen, som jeg elsker. At se al den kærlighed, der er omkring mig, også nu,-  blive foldet helt ud. Det bliver skønt.”

Hun slutter af med at citere et vers fra en sang, som netop er udgivet, skrevet af Simon Pedersen: 

"Jeg kan mærke håbet rejse sig i mig

Føler solen stråler varmer mit hjerte

Som jorden vender sig mod lyset hver dag

Med glæde løfter jeg mit blik."

(Fra sangen "I østen stiger solen op - Jeg kan mærke håbet rejse sig i mig")

 

Alle ønskes en dejlig forårsdag - og Glædelig Påske.