Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Retræter og meditationer

Med mellemrum er der "Mad & Meditation" i kirken, og et par gange om året afholdes weekendretræter. En del af retræterne har hidtil været afholdt dels i et hus i en svensk skov, dels på et kloster i Maribo. Indholdet er bibellæsning, sang og stille bøn.

"Mad & Meditation" og retræterne er et break midt i hverdagsræset. Tanken bag er at give rum for at henvende sig til Gud i stilhed - uden ord - og lade nærheden med Gud fylde sig.

Henvendelse til Per Bohlbro

Forårs-retræte

Formålet med retræte er at skifte fokus. Det almindelige daglige liv er fyldt af impulser og tanker, som vedrører familie, arbejde og fritidsinteresser, og som kontrast hertil er retræten en mulighed for at sætte forholdet til Gud i centrum.

Tema: Livet i Guds hånd - berørt og omsluttet af ham

Tid: 16. - 19. maj 2019 (fra torsdag eftermiddag til søndag aften)

Pris: 950,- kr.

Info og tilmelding hos: Tove og Per Bohlbro

Se hele programmet her

Mad & Meditation

Onsdag den 1. maj kl. 18-20.

Meditation er bøn. I den kristne meditation søger man at åbne sig for Gud i bønnen, som et mødested mellem vor længsel, smerte, ensomhed, og Guds frelsende vilje og vision for verden.

Der indbydes til korte samlinger med ”mad og meditation”. Vi mødes kl. 18 til et enkelt måltid mad. Kl. 19 samles vi i kirken til fælles bibellæsning, bøn og stilhed.