Så langt som øst er fra vest…

... har han fjernet mine synder fra mig. Sådan lyder et bibelsk udtryk, og ”han” dækker over Gud. I forhold til Grønnevang Kirke bor jeg i den stik modsatte ende af Hillerød et kort stykke vej fra Bauhaus ude mod vest. Der er et kvarters bilkørsel ud til kirken. Hvis jeg kører igennem byen passerer jeg nær ved vores stedlige Ullerød Kirke, så Slotskirken, derefter Hillerød Kirke og sidst Præstevang Kirke. Jeg har boet samme sted i 36 år og aktivt benyttet alle de fire kirker i forskellige perioder af livet, som det nu gav sig. Faktisk er Grønnevang Kirke den sidste i rækken, og det har den været siden 1996 – og det fortsætter indtil videre. Om min kone og jeg en dag river teltpælene op og finder et andet sted må afhænge af Grønnevang Kirkes evne til også fremover at fungere som en tankstation med levende vand. Lyset fra himlen kan jo forsvinde….
Hvorfor endte vi så helt derude, hvor vejene ender blindt? Ja, det ærlige svar er lavpraktisk men seriøst og var udslagsgivende dengang. Vores eneste datter er musikalsk med en god og glad sangstemme. Hun ville gerne synge i Annie Munchs veldrevne børnekor i Grønnevang, som dengang var Kirkens stolthed. Hun blev absolut ikke skuffet og fik en fantastisk tid i koret, som havde et format der lå langt, langt over det man kunne forvente i en lillebitte trækasse af en vandrekirke placeret et sted, som var gudsforladt om ikke der netop havde stået en kirke. Og det gjorde der – en kirke, hvor de eneste sten var de levende bestående af de gode kristne mennesker, som trofast kom der. Vi ønsker jo vore børn det godt, og min datters ve og vel førte os med derud som af en usynlig hånd.
Nu er hun voksen med sine egne små børn og har bopæl et helt andet sted, hvor der heldigvis findes en kirke lige i nærheden med en levende samling af kristne. Vi gamle blev så hængende – ikke for vanens og traditionens skyld men fordi Grønnevang Kirke stadigvæk udgør et hjertevarmt og levende fællesskab af mennesker som tror, at Jesus er Guds Søn, Frelseren. Han lever, fordi Han opstod fra de døde - og vi skal leve. Det er ikke en kirke, hvor tomme bænke råber til himlen om der dog blot må komme nogle folk for at høre og tro. Når unge mennesker vil tænke om mig, at der sidder en af gamle for det er jo nu en gang den slags folk der går i kirke, i modsætning til de yngre generationer som har så travlt, så travlt, så vil jeg tillade mig at sige, at jeg faktisk også kom her, da jeg var frisk og nogenlunde ung, nemlig at det hele begyndte da jeg var 40 år.